Opvisning og Dannebrog tilbage i Smørumhallen
Dannebrog var kørt i stillingen i Smørumhallen i lørdags, da vores gymnastikforening endelig kunne byde velkommen tilbage til sin årlige forårsopvisning igen efter 2 års Corona pause – og hvilken dag det blev 😊
Forberedelsestiden til opvisningen har været kortere end normalt, idet det først med rimelig sikkerhed blev bekræftet i starten af februar, at Corona havde sluppet sit tag så meget i danskerne, at det igen blev muligt at samles i større forsamlinger, men det forhindrede ikke opvisningsudvalget, trænere og gymnaster i at levere et flot program på alle plan. Der var Løvernes konge, sommer og sol tema, gummistøvlegymnastik, herreholdets sjippetovsmagi og fejring af mundbindsrestriktionens ophør samt masser af flotte spring og rytmeserier.
Familie og venner var mødt talstærkt op for at se på og bakke op, hvilket gjorde oplevelsen endnu bedre for alle på og uden for gulvet.
Ingen kunne være i tvivl om, at forårsopvisningen har været længe savnet, og at betydningen af at kunne samles er stor.
Der er blevet taget mange skønne billeder i løbet af dagen, som findes her på vores hjemmeside under Galleri.
Derudover er det også blevet til en fin lille artikel i lokalavisen, som kan læses her: https://www.sn.dk/egedal-kommune/opvisningen-var-tilbage-dannebrog-og-hoej-cigarfoering-i-hallen/
Vi starter sommerhold fra næste uge af og programmet og tilmelding foregår her.
Vi glæder os til at se dig.


Har du noget på hjerte?