Sommerferie og -hold
Kære medlemmer,
Nu er der ikke så længe til at vores sommersæson slutter, og skolernes sommerferie begynder. Alle vores instruktører, samt os i bestyrelsen, ønsker derfor at sige tak for en fantastisk sæson og ønske jer alle en dejlig sommer.
Som noget nyt, prøver vi kræfter med to forskellige sommerferiehold, til dem som ønsker at træne videre i løbet af sommeren. Det drejer sig om Sommerspring mix fra 0-9. kl. samt Rope Skipping for voksne (øvede). Begge hold er nu åbne for tilmelding her.
Næsten vintersæson begynder som sædvanlig den 1. september, og vi glæder os allerede til at se rigtig mange af jer i gymnastiksalene igen. Vi åbner for tilmeldingen til de nye hold søndag den 10. august fra kl. 9.00., så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Når det nye program er endeligt på plads, vil I kunne se holdene på hjemmesiden (siden bliver opdateret til Sæson 2025-2026). I slutningen af juli, vil vores folder med alle holdene ligeledes dukke op i postkassen.
Tak for denne gang og på glædelig gensyn.


Har du noget på hjerte?