En hilsen fra Bestyrelsen
God morgen fra LSI Gymnastik!
Vi håber, I alle har det godt og får det bedste ud af denne usædvanlige situation.
LSI gymnastik følger fortsat udviklingen af situationen nøje i forhold til hvornår og hvordan, vi kan få lov til at genoptage vores aktiviteter. Vi giver lyd fra os, så snart vi ved mere.
Følg med på vores hjemmeside www.lsigymnastik.dk
I dag – lørdag den 28/3 – skulle vi have afholdt vores forårsopvisning – vores festdag og gymnasternes mulighed for at vise familie, venner og hinanden alt det vi har arbejdet med i løbet af sæsonen.
Vi er kede af, at det desværre ikke er muligt at gennemføre, vi havde alle glædet os rigtig meget.
Hvis I lige som os, havde glædet jer meget og gerne vil have lidt af forårsopvisnings-stemningen ind i jeres stuer, så kommer her et par forslag til jer:
- Afspil det stykke musik, vi plejer at spille til vores indmarch ”Københavner March”: https://www.youtube.com/watch?
v=PZo2hm6Ch1I - Sæt evt. flag op eller hejs flaget i haven også 🙂
- Udpeg en af jer, der kan holde ”formandens velkomst tale”: Stikord er: Velkommen til denne fantastiske dag – hvor har vi glædet os, dejligt at se så mange (Skal måske lige modereres lidt alt efter hvor mange I er i stuen), tusind tak fordi I kom, tusind tak til trænerne for deres kæmpe arbejde og tusind tak til alle jer, der bakker op om foreningen.
- Syng evt. ”der er et yndig land” https://www.youtube.com/watch?
v=oSwV-DJivQU og/eller ”livstræet https://www.youtube.com/watch? v=hbSrdJF9hRg - Tag opvisningstøjet på og vis jeres opvisningsprogram for hinanden – eller dele heraf. (Springgymnaster bør overveje, at flytte opvisningen udendørs – havetrampolin kan måske inddrages 🙂 )
- Giv hinanden de kram, I ville have givet jeres medgymnaster og træner/e efter opvisningen
- Måske der også vanker is efter en flot opvisning?
Det ville være fantastisk, hvis I vil lægge stemningsbilleder på vores Facebook gruppe eller små videoklip fra jeres ”opvisning i stuen/haven, så vi kan få delt den gode stemning.
Alternativt kan I nyde billederne fra de seneste års opvisninger, dem finder I på vores hjemmeside, under ”galleri”.
Nyd dagen og weekenden, pas godt på jer selv og hinanden – vi vender stærkt tilbage, så snart vi få lov til at genoptage vores aktiviteter.
Med venlig hilsen
LSI Gymnastik
Bestyrelsen


Har du noget på hjerte?